I skemaet nedenfor kan du se, hvornår det er nødvendigt at indgå en aftale, og hvornår det ikke er et krav.

Når det ikke er et krav, vurderer I selv på institut/enhed, om I ønsker at indgå en samarbejdsaftale baseret på en samlet risikobetragtning. Kontraktenheden har vurderet, at disse projekter generelt udgør en lille risiko, og at det derfor ikke er nødvendigt at bruge organisatoriske ressourcer på en samarbejdsaftale. Risikoen kan ofte afdækkes med simple midler. Uenigheder handler ofte om manglende betaling eller uenighed om, hvorvidt ydelsen er leveret. Dette kan imødekommes ved at kræve betaling up-front eller en stor andel betalt up-front, og ved at beskrive ydelsen så præcist som muligt.

Når der er krav om en samarbejdsaftale, yder Kontraktenheden sin normale service. Hvis det ikke er et krav, men I alligevel ønsker en samarbejdsaftale, kan I finde Kontraktenhedens standardskabeloner her. Kontraktenheden yder gerne rådgivning, men påtager sig ikke rollen som tovholder eller forhandler.

Bemærk! Der gælder et særligt setup for fortrolighedsaftaler/NDA’er. Det kan du læse mere om her.